Vores største opgave som kirke, er at være en relevant kirke. Statistisk set er København den by i Danmark, som har den mindste procentdel kirkegængere. Danmark er i øvrigt det land i Europa, som har den mindste procentdel kirkegængere.
Vi ser det derfor som vores primære opgave og mål at være en relevant kirke i København for Københavnere.
Samtidig anerkender vi dog også Jesu budskab om at "nå ud i alverden" og vi ønsker at gøre vores lille del til, at det gode budskab om Jesus når hele verden rundt og bliver præsenteret for mennesker på en kulturel relevant måde.
Vi engagerer os derfor i såkaldte missionale aktiviterer som ikke direkte har med København Vineyard at gøre. Disse aktiviteter foregår både i og udenfor Danmark og det er vores mål her på siden at beskrive disse aktiviteter lidt nærmere.


