Livet er for de fleste mennesker ind imellem en kamp. Vi møder forskellige vanskeligheder, sygdom, dødsfald og oplever kriser. Flere og flere kæmper i dag med depressioner, angst og stress, og mange lider på grund af uenigheder og konflikter i familien eller i forhold til andre, der står dem nær. Der er hjælp at hente til at få løst op for det, der er gået i hårdknude.
Vores håb og længsel er, at du må opleve at blive inkluderet og mødt, som den du er, og derigennem komme tættere på det gode liv, som Gud ønsker for dig.Rådgivning er for alle. Vi kan tilbyde dig én samtale med én fra rådgivningsteamet og evt. et forløb på 2-3 samtaler.
Hvis det ikke er nok, så hjælper vi gerne med at henvise til steder, hvor du kan få yderligere hjælp. Flere af vore rådgivere er ved siden af professionelle psykologer, terapeuter, coaches og lign. og er villige til at tage længere forløb mod betaling.
Du er velkommen til selv at kontakte én i rådgivningsteamet, og hvis du har brug for hjælp til at finde den rådgiver, der passer bedst til dit behov, så kan du kontakte Anne-Marie.
Se listen over de forskellige personer i rådgivningsteamet her


