Gennem de senere år har samfundet gjort sig store anstrengelser, for at gøre offentlige steder mere tilgængelige for folk med særlige behov. Kørestolsbrugere, hørehæmmede, blinde, osv. kan nu få adgang til flere steder og oplevelser end nogensinde før. Nogle gange må jeg, som lovsangsleder, stille nogle af de samme spørgsmål som har frembragt denne forandring i samfundet. Er vores lovsang tilgængelig for alle, eller er den kun tilgængelig for dem med særligt kunstneriske gaver eller dem som er særligt ”mystiske”?

Jeg må understrege, at for at kunne tale om tilgængelighed, må vi bygge på et fundament af passion og længsel efter Guds nærvær. Dørtærsklen for mennesker må altid være Jesus. Vi søger ham, vi længes efter ham, vi tilbeder ham. Det er i sig selv en udfordring, men alt andet, som kan vanskeliggøre denne proces, må vi forsøge at fjerne.

Tilbageholdenhed: At gøre lovsangen tilgængelig kan betyde, at vi nogle gange har brug en såkaldt ”tilbageholdenhed” i lovsangen. Jeg ved, at det ikke er et populært ord, men for at kunne have ægte tilbedelse må du både have lidenskaben og tilbageholdenheden. Tilbageholdenhed, eller selvbeherskelse om du vil, er rygraden i at skabe musik som andre kan følge og engagere sig i, set ud fra både et menneskeligt og et musikalsk perspektiv.

Tilbageholdenhed i lovsangen er ikke nødvendigvis let og det føles ikke altid godt for dig som lovsangsleder, musiker eller sanger. Vi er jo kreative mennesker som ønsker at udtrykke os kreativt og nogle gange kan det blive på bekostning af dem, som deltager i lovsangen.I vores kirke plejer vi at sige, at vi har valgt at køre 60 km/t i stedet for 120 km/t v. vores gudstjenester. Det at tilbede en almægtig Gud og at søge intimt fællesskab med Ham, vil selvfølgelig altid være et paradigmeskift for en person, som ikke har et personligt fællesskab med Gud. Det vi kan, er at gøre rammerne mere tilgængelige ved at være bevidst om vores musikalske tilgang, vores sprogbrug og vores stil.

Jeg tror at tilgængelighed kan være forskellig, afhængig af hvilke kulturer vi henvender os til, og det er en stor udfordring for os, når vi leder lovsang i kirken, at ramme bredt.I vores kirke, har vi fx oplevet, at tilgængelighed ikke blot handler om at synge sange folk kender, men at skabe en atmosfære, hvor folk føler sig trygge, og skabe rum for forskellighed. Nogle mennesker er ekstroverte – andre mere introverte og vores måde at åbne os for Gud er som følge heraf også forskellig. Nogle står op, andre sidder ned, nogle synger højt med og løfter deres hænder – andre sidder stille og mediterer over teksterne.

I lyset af dette, har vi oplevet, at det er godt at differentiere – at give de forskellige lovsangsledere og bands frihed til at udtrykke deres tilbedelse med den stil og de sange, som matcher deres personlighed. De grundlæggende værdier er de samme, men udtrykket kan være forskelligt.Vi må huske at mennesker er i process og derfor forskellige steder i forhold til, hvordan de kommunikerer med Gud.Retningslinierne er derfor vejledende og det er vigtigt at se på den konkrete kontekst for at vurdere, hvordan man bedst kan lede mennesker i tilbedelse dér. Er det ”højmesse”, eller Gudstjeneste for en særlig målgruppe?Jeg vil slutte med at give dig nogle få tips til, hvordan du rent musikalsk kan integrere denne tilbageholdenhed i lovsangen:

1. Tilbageholdenhed er overvejende at vælge sange, som tekstmæssigt udtrykker det, hovedparten ønsker at sige til Gud.
2. Tilbageholdenhed er at kunne disciplinere sig selv til ikke at synge og spille hele tiden. Hvis du fylder alle ”hullerne” med din sang og musik bliver musikken ikke i stand til at ”ånde” og menigheden vil føle sig overvældet.
3. Tilbageholdenhed er at indse, at de toner du ikke spiller/synger er lige så vigtige som dem du spiller/synger.
4. Tilbageholdenhed er ikke at fylde en sang med så meget tonal og rytmisk udsmykning, at almindelige mennesker ikke kan følge med.
5. Tilbageholdenhed er i det hele taget ikke at ”overkommunikere” eller ”overlede” folk, men at give den enkelte plads til at møde Gud på sin måde og i sit tempo.