Forside
Om Kbh. Vineyard
Inkluderet
Inspireret
Involveret
Kontakt
Fodspor
Julegudstjenste 18. dec.
Tro
Min tro
Trosgrundlag
Tilbedelse
Taler fra Kbh. Vineyard
Kurser
Litteratur
Rådgivning
Tema, Zoom ind
NLC 2012

Mange mennesker har den opfattelse, at den kristne tros kerne er et budskab om næstekærlighed, en form for humanisme og så en stribe mere eller mindre rimelige leveregler. Men måske er troens kerne er en helt anden?

I København Vineyard vil vi gerne pege på, at troen på Gud er en kærlighedsgave, der tilbydes alle mennesker, som vil tage imod den. Ikke blot de religiøse, ikke blot de kristne og ikke blot moralsk pæne mennesker, men alle!

Måske har du prøvet at invitere en forhåbentligt kommende kæreste i biografen? Forestil dig at vedkommende har sagt ja, og du nu står og venter på det aftalte tidspunkt, men ingen kommer - du blev brændt af.

Du er dog ikke lige sådan at slå ud, så du inviterer vedkommende igen - og det samme sker igen. Hvor mange gange vil du prøve blive ved med at prøve? Det afhænger selvfølgelig af din kærlighed til personen, men du nok har en grænse.

For hvis du blev ved i det uendelige, ville man kalde dig et naivt fjols.
Ikke desto mindre er det sådan Gud venter på os! For uanset hvor mange gange han har ventet forgæves på fællesskab med dig og mig, venter han stadig. Årsagen er hans uendelige og utrættelige kærlighed til os.

Og dét er troens gave: En ubegrænset kærlighed fra en Gud, som har rakt sin hånd ud imod dig ved at blive et menneske som os. Han viste sin Guddommelighed ved at opstå fra døden og viste sig der også stærkere end død og ondskab.

Det er troens centrum - det der i første omgang kostede Jesus livet. Til gengæld nedbrød han den mur, som vi konstant bygger op - en mur af selvtilstrækkelighed, destruktive handlinger og tanker.

Jesus ofrede sit liv for vores skyld - ikke fordi vi har gjort os fortjent til det, men som der står i Bibelen: "…måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere" (Rom 5,7-8)

Gud har ladet Jesus dø for vores skyld pga. sin kærlighed til dig og mig. Hvis dit indre liv føles indholdsløst og tom, hvis intet rigtigt kan gøre dig "mæt" eller du blot længes efter en dybere mening med livet, kan du åbne dig for Ham. Jesus siger om sig selv: "Jeg er vejen og sandheden og livet" (Joh 14,6)

Hvis du åbner dig for Gud, tror vi på, at du vil opleve troens kærlighedsgave. Dybest set er København Vineyard et fællesskab af mennesker, der har valgt at tage imod denne gave og at begynde en rejse ind i mødet med Gud, en rejse vi gerne vil foretage sammen med dig!