Forside
Om Kbh. Vineyard
Inkluderet
Inspireret
Involveret
Kontakt
Med i Kbh. Vineyard
Adresselisten
Velkomstmiddag
Involveret i København
Involveret i Kbh. Vineyard
Involveret internationalt
Støt Kbh. Vineyard

Med i København Vineyard  

I København Vineyard har vi ikke noget formelt medlemsskab, men betragter kirken som en relation vi har med Gud og hinanden. 

Engagement

Spørgsmålet om hvem, der er med i København Vineyard, er også et spørgsmål om delagtighed og personligt engagement i kirkens liv. Derfor består København Vineyard bl.a. af dem, som regelmæssigt tager del i gudstjenesterne og/eller i netværksgruppe, og er overgivet til at tjene og støtte fællesskabet i kærlighed.

Selvom det for nogle er en proces at blive en del af København Vineyard, som tager tid, ønsker vi at enhver, som selv ønsker at være del af kirken, og som kan tilslutte sig kirkens værdier, må føle sig velkommen. Vi ønsker at kirken må være et inkluderende fællesskab, som med kærlighed og forståelse altid må have et favnende hjerte, der er villigt til at integrere nye mennesker.

 

At være med på adresselisten

Vi har et “centrisk” kirkesyn, hvilket betyder at København Vineyard er er en fællesskab, hvor alle er på vej mod samme centrum, nemlig Gud. Dermed ønsker vi også, at kirken skal være et åbent fællesskab, hvor alle, som ønsker at tage del i samme proces, skal kunne være med. Derfor har alle, som ønsker at være med i KV og deler kirkens værdier, mulighed for at være med i København Vineyard ved at få deres navn med på kirkens adresseliste.

Målet med listen er at inkludere den enkelte i kirken og derfor bør listen være til for:

1.For Fællesskabets skyld - for at udvikle kendskab til hinanden, relationer og netværk.

2.Den enkeltes oplevelse af at høre til i en familie.

Dermed vil adresselisten afspejle de mennesker, som i kærlighed er personligt og aktivt engagerede.